ord om ord

Jeg har forsømt denne blog på det groveste og er mange bøger bagud, og selvfølgelig kan jeg ikke huske halvdelen af dem. Men starter på en frisk fra og med dette indlæg, så her kommer en kort opsummering af det sidste halve års læseoplevelser (ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge, for den kan jeg heller ikke huske!).

En plads i solen – Liza Marklund

Let læst, som hendes andre bøger, underholdende som altid. Karakter: 3 roulader

Life with my sister Madonna – Christopher Ciccone

Jeg læste bogen med både personlig og faglig interesse og var ikke skuffet. Jeg er lidt en sucker for sladder og jeg indrømmer det gerne, og denne bog leverer både sladder og insight. Jeg har skrevet en længere smøre om bogen på arbejdsbloggen Lydspor, læs med her. Karakter: 4 roulader.

Kompagni Orheim – Tore Renberg

Fik denne bog anbefalet og var bestemt ikke skuffet. Det startede egentlig med, at jeg var i biografen og se filmen Mig og Yngve, som er baseret på en bog af samme forfatter. Kompagni Orheim er forløberen for den bog, som desværre ikke er udkommet på dansk. Bogen er velskrevet og historien om en familie i forfald, fortalt fra teenage-sønnens synspunkt, er rammende. Klart anbefalelsesværdig. Karakter: 4 roulader.

Naturlige fjender – Lone Hørslev

Denne bog havde jeg ikke de store forventninger til. Den så lille og mærkelig ud! Men egentlig var den fin og poetisk i stedet for mærkelig. Og ret hurtigt læst. Såeh, det var det. Den var også velskrevet, forresten. Karakter: 3 1/2 roulader.

Hvor lagde jeg babyen? – Julia Lahme

Tjaa, tjooo… Jeg har det ret ambivalent med denne bog. Læste den midt under min graviditet, hvilket måske var en fejl. Jeg blev ihvertfald ikke særlig beroliget. Bogen er selvbiografisk og handler om forfatterens første tid som mor. Altså, bogen er sådan set ret underholdende og hun skriver sjovt. Men jeg synes der er lidt for meget tuderi. Altså, hvor svært kan det være at have et barn?! Er det ikke hvad man gør det til… Jeg ved jo intet om den slags endnu, men jeg synes ikke hendes beskrivelser fremstiller det som særlig tiltalende og det lyder alt for kaosagtigt til at jeg gider at tro på hende. Og hvad sker der for mænd og deres manglende deltagelse?! Synes måske nok de kunne stramme an og i det mindste sympati-vågne om natten. Nå, men altså, jeg hader heller ikke bogen, for den var for underholdende og hun skriver godt og virker ret sympatisk og menneskelig. Tror bare timingen i min læsning var forkert. Jeg læser den igen om et halvt år og giver hende til den tid sikkert ret i alt hvad hun beskriver! Hun har forresten også en blog, hvor hun fortsætter i samme skrivestil og den følger jeg trofast, så helt galt er det altså ikke fat med hende. Karakter: 3 1/2 roulader.

Tavs som graven + Stemmen + Manden i søen – Arnaldur Indridason

Jeg fik anbefalet Tavs som graven og har efterfølgende læst to andre bøger af samme forfatter. Stilen er krimi uden at være det, altså der er lig og politi, men ikke et hæsblæsende forfølgelsesløb, som der tit er i krimier. Alle tre bøger er bygget op om samme formular: Lig findes, politi sættes på sagen, politimand har private problemer, som vi følger sideløbende. Det er ret meget som mange andre krimier, men derudover har bøgerne en ekstra dimension, der gør dem læsværdige og skiller dem fra resten. Sideløbende med opklaringen af de formodede mord følger vi en helt anden historie fra lidt ældre tid, og selvfølgelig har denne historie en sammenhæng med opklaringsarbejdet, men derudover fylder historien så meget og er så velskrevet, at den næsten kan stå alene. Det gælder især for Tavs som graven og Manden i søen, jeg synes at Stemmen var lidt kedelig. Og nu har jeg ligesom også læst hvad jeg skal læse af forfatteren i det næste stykke tid, for det bliver alligevel for ensformigt i længden. Men klart anbefalelsesværdigt. Karakter: 4 roulader / Stemmen får kun 3.

Udover ovenstående smøre fra det sidste halve år, har jeg engang i tidernes morgen/ca. 2008 læst Jagtvej 69 af Andreas Karker og I Pearl Jams fodspor af Henrik Tuxen. Men jeg kan ikke huske nogle af dem, så de får ingen roulader til aftensmad.