ord om ord

Luftkastellet der blev sprængt – Stieg Larsson

Posted by ully on 7 januar 2008 | 2 responses

Yes yes, mere Stieg Larsson. Denne er lige så god som de to forgængere. Meget det samme faktisk. En dejlig serie. Og anderledes end andre såkaldte spændingsbøger. Jeg kan ikke sige hvad det er der gør det, noget med sproget og noget med den meget anderledes handling. God er den ihvertfald. Ikke så meget sniksnak, mere action (mindre mormor).  Ved det ikke. Inputs anyone?

Karakter: 4 roulader.

Sort sti – Åsa Larsson

Posted by ully on 7 januar 2008 | 1 response

Også denne er læst for et par måneder siden. Åsa Larssons bøger har som så mange andre fået femikrimi-stemplet. Jeg kan ikke se hvad den betegnelse skal gavne, ud over at adskille kvindelige forfattere fra mandlige.  De såkaldte femikrimier, som jeg har læst, har ikke nødvendigvis ret mange fællestræk og slet ikke nok til at blive kategoriseret på denne grove måde. Anyway, jeg synes Åsa Larsson er bedre end de andre! Ikke så meget på grund af handlingen, men fordi hun faktisk kan skrive andet end banaliteter. Så denne bog vinder på en kombination af godt sprog og en moderat fængende handling. Fuck dig, femikrimi-stempel.

Karakter: 3 1/2 roulader.

Marekors – Jo Nesbø

Posted by ully on 7 januar 2008 | No responses

Det er længe siden jeg læste denne, men jeg fik aldrig skrevet om den herinde. Nu kan jeg ikke huske den, bortset fra at den som alle Jo Nesbøs bøger er god.

Karakter: 4 roulader.

Misterioso – Arne Dahl

Posted by ully on 19 oktober 2007 | 6 responses

Endnu en krimi. På opfordring fra Lotte er jeg gået i gang med denne forfatter. Han har vist nok planlagt en serie på 10 bøger med samme hovedperson, ved ikke om de alle er færdige endnu. Men ihvertfald er denne den første i serien. Og den er god. Er virkelig dårlig til at sige hvorfor, men den er spændende (dah), godt skrevet,  handlingen er i orden og hovedpersonen til at  holde ud. Sproget er til tider underfundigt på en god måde, faktisk er det en helt igennem i orden bog. Kan godt holde ud at læse en mere i serien ihvertfald.

Karakter: 3 1/2 roulader.

Nyforelskelse og andre cykelstyrt – Camilla Stockmann

Posted by ully on 4 oktober 2007 | No responses

Ja ja, same same. Det her er damebladsklummer. Bevares, hun er da stadig sjov og velformuleret, men er ved at være lidt træt af først i 30′erne krise, moderne storby-karrierekvinde bla bla. Same old song, sunget meget bedre før. Mange af historierne er gentagelser fra korrespodancen med Maise Njor, eller egentlig udkom denne bog vist først, er også lige meget, nu har jeg ihvertfald hørt historierne nok. Det er alt sammen godt nok og helt fint at samle klummerne i en bog, tror bare man skal supplere med noget andet undervejs i læsningen, der er ikke meget substans i bogen. Men bogen er ok og harmløs og let læst.

Karakter: 3 roulader.

Michael Laudrups tænder – Maise Njor og Camilla Stockmann

Posted by ully on 4 oktober 2007 | 2 responses

Nå men det er faktisk længe siden, jeg læste denne, glemte bare at skrive om den. Men den var da skæg. Sådan hvis man lige er i humør til sjove bemærkninger. Jeg læste den samtidig med Blædel krimien, så var der lidt variation undervejs. Men altså, det er ikke stor verdenslitteratur, men jeg synes at bogen er bedre end jeg umiddelbart troede. Har læst Bridget/Nynne/chick lit nok og synes ikke lige man kan blive ved med at grine af de samme vittigheder. Men denne var anderledes og mere personlig, det var faktisk rigtige mennesker og ikke bare en eller anden fiktiv dum gås. Rigtige mennesker der ikke var så smart-agtige som frygtet. Og som faktisk turde udstille noget af sig selv. Det var forfriskende. Og de skriver godt.

Karakter: 3 1/2 roulader.

Kun ét liv – Sara Blædel

Posted by ully on 30 august 2007 | 1 response

Bla bla Blædel. Synes altså ikke, at hun er så fantastisk. På nogen måde faktisk. Nærmere ganske triviel. Der er for mange kvindelige krimiforfattere, der skriver for mange bøger med for mange kvinder i hovedrollerne. Det er nok svært at være original hvis man holder sig til en velbenyttet formel, men dermed bliver det meget hurtigere kedeligt. Der er intet i denne bogs handling der adskiller den fra alle andre krimier, der er ingen spændende sidehistorie, intet ekstraordinært eller overraskende. Og den er ikke specielt velskrevet. Lige et niveau over Camilla Läckberg. Og så heller ikke mere. Og skrifttypen er grim.

Karakter: 2 roulader.

Rødby-Puttgarden – Helle Helle

Posted by ully on 20 august 2007 | 1 response

Åhh, Helle Helle Helle for hellevede. Helvede. Har et lettere anstrengt forhold til hende, nok grundet navnet, på linie med hende her, mon ikke jeg lider af allergi over irriterende navne?! Nå, men da jeg faktisk tog mig sammen til at læse denne bog, gik det op for mig, at den jo faktisk er god! Ja, hvem skulle nu have troet det?!

Havde så ikke lige fanget at den åbenbart foregår i 80′erne, pastelfarvet tøj går jo aldrig af mode. Den handler egentlig ikke om noget, er nok nærmere en slags skildring og et nedslag i to søstres liv. Det er en stille og langsom bog. Virkelig fint fortalt.

Karakter: 4 roulader.

Suspenderet – Niels Kjøller

Posted by ully on 19 august 2007 | No responses

Denne bog er en slags biografi over et arbejdsliv som politimand. Den fortæller om en række sager, som forfatteren har deltaget i opklaringen på og det er sådan set det. Et par hundrede sider med små historier om gru og ulykke fra det virkelige liv. Meget underholdende som godnatlæsning og deslige. Ikke noget stort og opsigtsvækkende, forestiller mig, at bogen er som så mange andre af den slags bøger skrevet af folk med en slags spændende jobs. Den er hurtigt læst og lige så hurtigt glemt.

Karakter: 3 roulader.

Kyskhedsbæltet – Åsa Nilsonne

Posted by ully on 6 august 2007 | 2 responses

Hmm. Virkelig dårlig bog. Jeg troede, at jeg skulle læse en krimi. I stedet fik jeg den argeste gang brok brok brok pakket ind som “samfundskritisk spændingsroman”. Gah. Har bedre ting at bruge min tid på. Havde forventet en krimi med spænding og et plot. I stedet var selve krimihistorien blot et sidetema, hovedtemaet var en kvinde i krise. Bogen er sådan set bare én lang klagesang og det er vel godt nok for nogle, men jeg ville altså hellere læse en spændingshistorie. Ovre på krimisiden synes de noget andet.

Karakter: 1 roulade (lidt kredit, trods alt er det vel ikke helt nemt og ligetil at skrive en bog)